Vægttab

Vægttab bodybuilding

Hvis du vil have en lavere fedtprocenten, så er et vægttab / cut vejen frem. Det betyder at du som bodybuilder, skal ligge i kalorieunderskud i forhold til ligevægtsindtaget i mindre eller længere perioder indtil det ønskede vægttab er opnået.

For at ligge i kalorierunderskud i forhold til ligevægtsindtaget skal du kort sagt spise mindre end kroppen forbrænder. Derfor er det vigtigt at have godt styr på kosten, så du er sikkert på, at du ligger i kalorieunderskud. Her kan cardio også være en god hjælp, da det hjælper kroppen med at forbrænde flere kalorier.

Cardio til bodybuildere

Her er der en oversigt af forskellige typer cardio til bodybuildere, som du kan bruge til at forbrænde flere kalorier.

Cardio på løbebånd

Cardio på løbebånd er en af de mest populære former for cardio til bodybuildere. Der er fordi at der findes løbebånd i stort set alle fitnesscentre, og så er det nemt at justere farten og elevationen på et løbebånd. De fleste fitnesscentre har også ophængt tv, som du kan se på, imens du laver cardio på løbebånd.

Der er forskellige typer af cardio, som du kan lave på løbebånd. Den mest populære type cardio på løbebånd, er almindelig gang med eller uden elevation. Almindelig gang er ikke så hårdt ved kroppen, og det er især de store tunge bodybuildere, som bruger denne type cardio. Hvor hurtigt du vil gå, er lidt op til dig selv. De fleste bodybuildere går i et ok hurtigt tempo, så de får forbrændt flest mulige kalorier. Nogle bodybuildere har elevation på, så det svarer til at gå op ad bakke. Denne typer cardio forbrænder ikke lige så mange kalorier, som fx løb gør, så du kommer til at bruge noget mere tid, hvis du ønsker at forbrænde mange kalorier. Mange bodybuildere går typisk 30-60 min, når de bruger gang som cardio.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *