Alkohol og træning

alkohols indflydelse på træning

Der er mange myter omkring alkohol og træning, og vi har derfor kigget nærmere på alkohols indflydelse på træning og kroppen generelt. Bodybuildermad.dk er en mad blog, og derfor er det også et godt emne at tage fat i, da alkohol tit nydes sammen med maden.

Vin og træning

Der er lavet flere undersøgelser, som viser at 1-2 glas rødvin til maden giver positive effekter til krop og træning. Rødvin indeholder nemlig resveratrol, som hjælper med at forbedre ydeevnen og øger hjertets sundhed. Der er ingen grund til bekymring næste gang der bliver serveret vin til maden. Så længe du bare holder dig til de 1-2 glas rødvin og helst ikke mere end det.

1-2 glas rødvin hjælper fx også med at reducere cravings på en lørdag aften, hvor det er oplagt at gå i slikskålen. Der er omkring 120-140 kcal i et glas rødvin, og det er godt lige at have i baghovedet, hvis du fx er i gang med et vægttab.

Øl og træning

Øl er fyldt med næringsstoffer og vitaminer fx silicium, som hjælper med at styrke kroppens knogler. Øl kan hjælpe med at forebygge hjertekarsygdomme og hjælper med at sænke risikoen for diabetes. Der er heller ingen grund til bekymring, hvis der bliver drukket 1-3 glas øl til maden.

Øl bliver typisk drukket i større mængder i forhold til vin, og her er det med at passe lidt på, da man nemt kan få en masse kalorier indenbords, når der bliver drukket øl. Øl i større mængder har mange negative effekter ved kroppen, så det er med at holde indtaget ved et minimum.

Alkohol hjælper med at reducere stress

Stress er ikke godt for kroppen og træning, og man sover sjældent godt i stresserede perioder. Du kan med fordel stresse lidt af med et glas vin eller en øl. Alkohol giver en beroligende effekt, som får kroppen til at slappe af.

Husk at drikke vand til

Når du drikker alkohol, kan du med fordel drikke vand til. Alkohol har en dehydrerende effekt, hvilket gør at cellerne i kroppen tømmes for vand/væske. Når du drikker vand til undgår du dehydrering og kroppen fungerer generelt bedre, da der er væske i cellerne.

Vil du vide mere om alkohol og træning?

Her er en lille liste med andre artikler, som går i dybden med alkohol og træning.

http://news.bodylab.dk/sporg-eksperterne/16739-alkohol-og-traening-3

http://livsstil.tv2.dk/kropogsundhed/2014-09-03-ny-undersoegelse-vin-og-traening-er-en-god-kombination

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *